Print

Spæd- og småbørnsordningen

Sabroegaarden har den funktion at observere spædbørn/småbørn anbragt uden for eget hjem - i en periode på 3 - 6 måneder. Spæd- og småbørnsordningen er den eneste af sin art i Danmark, og den har eksisteret siden 1991.

 



Der er tale om:

  • Spæd/småbørn, der er anbragt med forældrenes samtykke.
  • Spæd/småbørn, der bliver anbragt uden forældrenes samtykke - ofte umiddelbart efter fødslen.
  • Spædbørn til bortadoption.

Inden barnet anbringes i spæd- og småbørnsordningen, skal der afholdes formøde. Kan dette formøde ikke afholdes inden anbringelsen på grund af helt akutte omstændigheder, skal formødet afholdes inden en uge.

Til mødet skal der drøftes:

  • Formål og længden af anbringelsen.
  • Samvær med forældre og andre.
  • Evt.

Det skal pointeres, at der ofte er tale om risikobørn, som har særlige behov. Spæd/småbørnene indskrives på Sabroegaarden, men opholder sig fysisk hos en plejefamilie - ansat, godkendt og tilknyttet institutionen.

Målet med ordningen - og det forebyggende aspekt med denne  - er, at spæd/småbarnet tilbydes optimale vilkår for pleje, omsorg, tryghed, ro og forudsigelighed, idet kun èn person/plejefamilie passer barnet - og at spæd/småbarnet får mulighed for at opleve tilknytning til få omsorgspersoner.
Spæd/småbørnsfamilierne har en tæt kontakt med faste besøg af en medarbejder fra Sabroegaarden eller Familiecentret. Her yders der vejledning, rådgivning samt støtte til observationerne.

Forældresamarbejde:

Forældre til spæd/småbørnene har samvær med deres barn efter nærmere retningslinjer fra anbringende kommune.

1. februar 2011 - Af Susanne Kildahl Pedersen

Skive Kommune logoSkive.dk logo